fbpx

Gør forbuddet mod cannabis mere skade end gavn?

Danmark indførte i 1961 uden nogen offentlig debat et forbud mod cannabis, pålagt os af FN via the single convention on narcotic drugs. Med forbuddet fulgte et løfte om, at man efter to år ville evaluere resultatet. Det skete dog ikke, og dette politiske løftebrud er nok en af de væsentligste årsager til, at forbuddet i dag stadig står ved magt.

Måske skyldtes den manglende vilje til at tage emnet op igen, at effekten udeblev. Politikerne så nemlig ikke det store fald i forbruget, som de havde håbet på. Det var næppe rart at indrømme, at de forgæves havde begrænset borgernes frihed, uden at opnå de forventede resultater.

Denne fuser burde have givet stof til eftertanke. Men tilsyneladende ikke, for Christiansborg har efterfølgende af flere omgange intensiveret indsatsen og forhøjet straffene. Ikke overraskende har mere af det samme heller ikke haft den ønskede effekt. Faktisk er der i dag langt flere, der bruger cannabis end før forbuddet.

Mange steder holdes stædigt fast i et narrativ om, at kampen mod cannabis er nødvendig, og har en positiv effekt. Det er dog en påstand der fra langt de fleste fagfolks side i dag er svær at finde opbakning til. I praksis er kampen også umulig at vinde, for selv i lande med dødsstraf for forseelser omhandlede rusmidler, er man ikke i stand til at komme problemet til livs. Jo før vi erkender dette, jo før kan vi fokusere på at reducere de problemer, der i nogle tilfælde kan følge med brug af cannabis. Men måske lige så vigtigt, kan vi dermed også begynde at høste de fordele, der er med den løsningsorienterede tilgang.

Ofte sættes der lighedstegn mellem brug og misbrug. Det er dog en præmis, der ikke helt holder i praksis, for de fleste brugere af cannabis, er ikke misbrugere. Cannabis er faktisk stik imod hvad de flere tror også mindre vanedannede end de rusmidler, vi gerne tillader danskerne at bruge. Hvor amerikanske National Institutes of Health gennem studier konkluderer, at afhængighedspotentialet for alkohol og tobak er henholdsvis 15% og 32%, så er det faktisk blot 9% for cannabis.

Ingen påstår dog, at der ikke kan være negative effekter forbundet med brugen. Men selvom cannabis især for uerfarne brugere kan være en ubehagelig oplevelse, så er det fysisk umuligt at dø af. Selv overdosis af koffein fra energidrikke har på verdensplan flere liv på samvittigheden. Det betyder ikke, at vi ikke skal have respekt for cannabis, nøjagtig som vi skal for andre rusmidler. Center for Rusmiddelforskning estimerer, at op mod 50.000 danskere er storforbrugere, og en del af disse har også en afhængighed eller et direkte misbrug, hvilket vi ikke må ignorere eller negligere.

For danskernes foretrukne rusmiddel alkohol er tallene dog langt mere skræmmende. Intet mindre end 585.000 har et forbrug, der direkte skader deres helbred, og hvert år er der 130.000 hospitalskontakter samt 28.000 indlæggelser, hvor årsagen er alkohol. For tobak er tallene ikke mere opmuntrende. Ifølge sundhed.dk dør 14.000 danskere årligt af deres rygning, og de tager 300-500 uskyldige med sig, som må lade livet til den passive røg.

Myten om cannabis som et gateway drug er også så småt ved at visne væk. Det er ganske korrekt, at mange der prøver hårdere stoffer ofte tidligere har prøvet cannabis – men set i lyset af at cannabis er det mest udbredte ulovlige rusmiddel, er det vel ikke så sært. Ligeledes har de fleste der prøver stærkere stoffer også prøvet alkohol, og alligevel er det de færreste, der forsøger at gøre alkohol til et gateway drug. Tværtimod må man formode, at hvis cannabis legalt kan findes på hylden ved siden af rødvinen i Kvickly, introduceres man ikke nær så let til det hvide pulver, som cannabis-pusheren måske også har i lommen.

Der handles årligt illegal cannabis for milliarder i Danmark. Dermed sikrer forbuddet paradoksalt nok en af de største indtægtskilder for de kriminelle. Disse indtægter gør det så muligt også at finansiere f.eks. handel med andre stoffer, våben, menneskehandel til prostitution eller i nogle tilfælde måske endda terror. Under alle omstændigheder betyder indtægten en generel økonomisk styrkelse af den organiserede kriminalitet, som ingen andre end de kriminelle selv har interesse i.

Udover importen fra udlandet, primært af hash, er der adskillige eksempler på, at cannabis produceres af folk fra østen, som lever under kummerlige slavelignende forhold. Ofte placeres disse 24/7 i væksthuse for at passe planterne; og så kan de ellers tage skylden og straffen, den dag ordensmagten banker på døren.

Styrken af cannabis er steget stødt over årene, fordi der på et sort marked er en fordel i at producere et så kraftigt produkt som muligt. Alt andet lige er det langt lettere at dyrke, distribuere og sælge 100 gram skunk med 20% THC, frem for 1000 gram pot med 2% THC. Den stigende styrke er derfor også en direkte konsekvens af forbuddet. Samme effekt sås i USA under forbudstiden, hvor stærk spiritus af samme årsag afløste øl og vin.

Vi har alle læst om, hvordan politiets indsats på Christiania har presset handlen ud i gaderne, med konflikter, skudepisoder og uskyldige ofre som følge af kampe om markedet for både cannabis og andre ulovlige rusmidler. Disse bandekrige har allerede kostet adskillige liv, og vil nok fortsat gøre det, så længe markedet er så lukrativt.

Muligvis er det lettere at skabe opbakning til en afkriminalisering frem for en legalisering af cannabis. Det er ikke fordi, der ikke er fordele ved afkriminalisering, men man kommer ikke i nærheden af alle de positive effekter, som en legalisering vil introducere. Legaliseringen er også den løsning, alle politiske partier der ønsker et opgør med den nuværende lovgivning på området bakker op om, og som det tværpolitiske nationale Cannabisråd der har Anders Stjernholm som talsmand også har præsenteret en grundigt gennemarbejdet model til.

I Portugal har man valgt en afkriminalisering som løsning, og i Holland hvor man i modsætning til hvad mange tror stadig officielt har et forbud, vælger man at se gennem fingrene med salg og brug af cannabis, så længe det foregår under ordnede og kontrollerede forhold. Men disse løsninger er ikke optimale.

Så længe cannabis stadig produceres illegalt, fungerer salget som en økonomisk saltvandsindsprøjtning til landets organiserede kriminelle. En legalisering kan derimod ligesom i f.eks. USA skabe et betydeligt antal arbejdspladser både i produktionen og salget af cannabis, og dermed skabe basis for færre borgere på overførselsindkomst såvel som flere penge i statskassen via indtægtsskat, MOMS og punktafgifter, som vi kender det fra alkohol og tobak. En del af disse indtægter kan så passende øremærkes forebyggelse og misbrugsbehandling.

Samtidig kan der spares betragtelige ressourcer hos politiet, domstolene såvel som fængselsvæsenet, hvor mængden af rusmiddelrelateret kriminalitet udgør en meget stor andel af det samlede antal sager. I stedet får vi så langt bedre mulighed for at koncentrere os den mere alvorlige kriminalitet.

Stort set alle argumenter mod legalisering hviler i øvrigt på en præmis om, at legalisering fører til et øget antal brugere og misbrugere. Erfaringer fra udlandet hvor man har legaliseret viser dog, at der ikke er hold i denne frygt. Dermed er der i bund og grund stort set kun positive effekter at hente, ved at lægge forbuddet og den dogmatiske frygt for cannabis bag os.

-Allon