Et alternativt fingeraftryk på Reserven (tidl. SATS pulje)

Klik på billedet herover for at se videoen fra Torsten Gejl på Facebook.

Er du tilfreds med dit liv? Det kommer selvfølgelig an på, hvad man lægger i det udsagn. De fleste af os har tag over hovedet, får mad hver dag, lider ikke af misbrugsproblemer og udsættes ikke for psykisk eller fysisk vold eller hård social kontrol .

Alternativet står måske i de flestes bevidsthed som et parti, der primært har fokus på den grønne dagsorden. Men det betyder ikke, at andre områder ikke kan være lige så vigtige. En af de primære årsager til at jeg selv meldte mig ind og blev politisk aktiv, var partiets kamp for en empatisk socialpolitik, med mere fokus på mennesker end på tal.

I min optik bør man i høj grad måle et land på, hvordan man behandler de borgere, der af den ene eller anden årsag ikke har de bedste kort på hånden. Derfor stor tak til Torsten Gejl for at sætte et alternativt fingeraftryk på forhandlingerne om Reserven, og sikre nogle af de meste udsatte danskere en ekstra hånd.

Og jo, jeg er sgu lidt stolt af at være en del af Alternativet 😁💪❤️.

Stop rutine-dispensationer af gift i vores drikkevand

Danmarks Naturfredningsforening belyser i denne artikel herunder et meget stort problem. Nemlig hvordan der i 7 år er givet dispensationer til et alt for højt indhold af sprøjtegift i vores drikkevand.

https://www.dn.dk/nyheder/miljostyrelsen-har-givet-lov-til-drikkevand-med-for-meget-gift/

Der i årevis rutinemæssigt givet dispensationer til at sende drikkevand med for meget sprøjtegift direkte ud i hanerne hos danskerne.

Miljøstyrelsen vælger så slet ikke at reagere, når man fra EU-kommisionen påpeger, at dette er imod gældende regler. Dette gør mig i den grad utryg.

Læg dertil, at alle partier på nær Alternativet og Enhedslisten tilbage i 2017 havde en lidt for pragmatisk løsning på det problem. Løsningen var nemlig en ret kynisk 750% forhøjelse af grænseværdierne. En bedre løsning her, ville selvfølgelig være i stedet have været at tage fat om problemets rod. Og problemets rod var her den manglende fokus på mindre udledning og bedre rensning af vandet. Min tillid til ”systemet” er bestemt ikke blevet større, efter politikerne her valgte den føromtalte lette og pragmatiske løsning, med forhøjelse af grænseværdierne.

Vi skal være varsomme omkring kunstgræsbaner i Furesø

For nylig blev emnet med kunstgræsbaner her i Furesø atter taget op i TV2 Lorry.

Jeg vil anbefale, at man ser klippet herunder selv, før man læser resten at mit indlæg her på bloggen. Klik på billedet herunder, for at gå til TV-klippet.

Jeg har kæmpe respekt for, at fodbold er noget, der fylder meget i rigtig manges liv. Jeg anerkender også, at at idræt er enormt vigtigt for vores folkesundhed, og er medvirkende til at styrke kulturen, integrationen, og generelt har mange andre positive afledte effekter i vores lokalsamfund.

Jeg er dog ligesom Danmarks Naturfredningsforening i Furesø enormt bekymret omkring de miljø- og sundhedsmæssige farer, der er ved anlæggelse af kunstgræsbaner, og da især når de etableres uden afløb til kloak så tæt på drikkevandsboringer, som tilfældet er her.

Kommunens forsikringer om at der ikke vil ske nedsivning til grundvandet, har jeg simpelthen bare ikke 100% tillid til. Jeg synes også, at det er lidt foruroligende, at kommunens repræsentant her allerede på forhånd tager sine forbehold, og erklærer, at hvis der senere opdages forurenet grundvand, så kan det jo skyldes, at jorden på stedet allerede var forurenet i forvejen. Det virker ærlig talt som om man på forhånd forsøger at finde en plausibel undskyldning, for noget man godt er klar over kan gå hen og blive et problem.

Det er mildest talt også vanvittigt, at man ved, at der måske kan være påbud på vej fra EU i nærmeste fremtid, som kan gøre brug af disse materialer anvendt i banen ulovlige. Dermed risikerer man, at skulle bruge enorme ressourcer og penge på at skifte dette giftige infill, måske allerede indenfor et års tid.

Ydermere mener jeg ikke, at man har taget tilstrækkeligt hensyn til de omkringboende borgeres bekymringer, noget der i min bog burde veje langt tungere, end det har gjort her.

Og så har jeg i øvrigt slet ikke nævnt de potentielle sundhedsrisici der kan være for brugerne af banen, når de boltrer sig i gummi fyldt med alskens giftig kemi, men det er en helt anden historie…

Kompensér naturen i Furesø

Jeg mener, at Furesø kommune bør kompensere ved at udpege nye fredede områder, når der inddrages allerede fredede områder. Det har jeg skrevet om i Furesø Avis. Læs teksten herunder, eller ved at klikke på billedet herover.

Da jeg som ny i kommunalpolitik for første gang i 2017 på Alternativets vegne deltog i debatmøder, kunne jeg til min store glæde konstatere, at stort set alle politiske partier støttede kraftigt op om den grønne dagsorden.

Ofte blev jeg selv og de andre paneldeltagerne ved debatmøderne spurgt til vores holdning omkring inddragelse af grønne områder – og gang på gang lovede politikerne, blå som røde, at det skulle være slut med den slags. Jeg tænkte, at det lidt var et luksusproblem, at jeg havde svært ved at skille mig ud som politiker med det grønne som min vigtigste dagsorden, når alle andre politikere tilsyneladende også var grønne.

Alle var enige om, at man måtte forstå, at de grønne områder, og da især de fredede af slagsen, blev man nødt til at værne om. Adskillige argumenterede endda for, at netop vores kommunes dejlige grønne profil, er en væsentlig årsag til, at folk vælger at bosætte sig i Furesø. Ikke mindst var det et problem, at vi potentielt risikerer at skræmme ressourcestærke borgere der yder væsentligt økonomisk til kommunens indtægter væk, hvis vi går på kompromis med dette.

Man måtte også forstå, at der som altid var en god og pragmatisk løsning, på den udfordring der ligger i, at vi til stadighed skal sørge for tilstrækkeligt med boliger, erhvervsejendomme, bygninger til kommunale formål og hvad dertil hører af serviceområder mm. Den løsning man ret bredt politisk valgte at fokusere på og støtte op om, var det vi kalder “byfortætning” – altså at man presser mere kapacitet ind på samme areal, typisk ved at bygge højere.

Og jeg er enig. Byfortætning har erfaringsvis i de fleste kommuner vist sig at være den mindst destruktive løsning for naturen, selvom det i noget omfang godt kan give andre udfordringer.

Min ærgrelse over at Alternativet ikke fik en plads i byrådet var derfor ikke helt så stor, fordi jeg naturligvis havde en forventning om, at de grønne løfter fra de andre partier i den næste byrådsperiode ville blive fulgt op af en mindst lige så grøn politik.

Desværre flugter virkeligheden ikke altid helt med de politiske løfter der blev givet, og vi har set adskillige eksempler på en skæv prioritering og løftebrud på området. Et eksempel er en manglende vilje til at overholde fredninger, og hensynsløst inddrage grønne områder, f.eks. til at bygge parkeringspladser, stik imod den aftalte lokalplan, mange af de omkringboende beboeres ønske, såvel som de løfter man tidligere har givet borgerne om at holde inde med denne praksis. Et andet eksempel er anlæggelse af kunstgræsbane uden afløb til kloak, hvor vi risikerer en spredning af mikroplast samt miljø- og sundhedsfarlige giftstoffer i naturen og i vores grundvand.

Der er pudsigt nok ofte en sammenhæng, mellem hvor lang tid der er til det næste valg, og hvor meget fokus man har på den grønne dagsorden. Jo tættere vi kommer på kommunalvalget, jo grønnere bliver politikerne – ihvertfald når der skal afgives løfter om prioriteringen heraf.

Eftersom vi nu kun har et års tid til næste valg, og byrådets velvilje til atter at være grønne derfor må formodes at være stor, tænker jeg, at tiden er moden til gode grønne forslag.

Selvom det selvfølgelig vil være bedst, om de vedtagne fredninger blev overholdt, må den næstbedste løsning derfor være, at vi, når vi inddrager et fredet område, som minimum kompenserer naturen ved at frede andre områder i stedet.

Det skylder vi både naturen selv, såvel som alle de borgere, der holder mere af flora og fauna end beton og asfalt.

Fælles budgetforslag i Furesø fra Alternativet, Enhedslisten og SF

Alternativet, Enhedslisten og SF har i fællesskab udarbejdet et budgetforslag, og har sendt nedenstående pressemeddelelse til de lokale aviser. På basis af dette, er der skrevet tre artikler, som du kan læse her, her og her.

Mange års besparelser og effektiviseringer må stoppe. Det er hovedbudskabet fra Enhedslisten, Alternativet og SF. De tre partier har derfor lavet et fælles budgetudspil, som Enhedslisten stiller som forslag på onsdagens økonomiudvalgsmøde. Budgetforslaget tager stort set alle besparelser på børn, unge og ældre af bordet og derudover giver det plads til forbedringer på børne- og ældreområdet.

De planlagte besparelser på miljøområdet har partierne også taget af bordet. Og når det gælder renoveringen af kunstgræsbanen i Værløse har partierne også sat penge af til etablering af kloak, så evt. nedsivning af mikroplast til grundvandet undgås.

Partierne håber, at en del af de ekstra midler til finansieringen kan skaffes gennem den forstående forhandling om Furesøaftalen. Men skulle det ikke lykkes at skaffe alle midler der, er partierne indstillet på, at en minimal skattestigning kan komme på tale. Det bliver dog tidligst fra 2022.

– Budgetudspillet fra Socialdemokraterne, konservative og radikale havde for mange besparelser på både miljø og velfærd. Vi har forhandlet med det tre partier, men er endnu ikke kommet i mål. Derfor kommer vi med at alternativt budgetforslag, som klart viser, at der er en anden vej for Furesø Kommune, siger Enhedslistens byrådsmedlem Øjvind Vilsholm. Vi kan simpelthen ikke leve med, at der skal afskediges medarbejdere på dagtilbudsområdet samtidig med, at vi kæmper for at opnå minimumsnormeringer. Og vi kan heller ikke leve med, at der lægges op til takststigninger på FFO-området. Vi skal gøre det bedre for børnene i institutionerne, og er der brug for flere midler, er det ikke noget, som børnefamilierne skal betale alene.

Øjvind Vilsholm har tidligere været ude med kritik af forslag til besparelser på miljøinitiativpuljen og puljen til grøn omstilling. Alternativets Allon Hein Sørensen er helt enig i den kritik.

– For et grønt parti som os er besparelser på miljøinitiativpuljen og puljen til grøn omstilling helt uacceptable, slår Alternativets formand Allon Hein Sørensen fast. Vi vil ikke gå på kompromis med den grønne dagsorden, hverken når det gælder fokus på grøn omstilling eller hensynet til naturen generelt; herunder naturligvis også sikringen af vores grundvand. Det er også klart, at både når det gælder pædagogiske ressourcer til vores børn, ældreplejen, tilgængelighed for handicappede og alle de andre velfærdsområder, er det ikke gratis at opretholde en høj kvalitet. Det er dog min erfaring, at dette er områder, som borgerne i Furesø meget gerne vil være med til at prioritere.

– For SF er det afgørende, at vi får gjort noget ved normeringerne i daginstitutionerne, siger formand for SF Furesø Jesper Dyhrberg. Det er ikke nok, at vi afværger besparelser og afventer, at vi får penge fra Folketinget til forbedringer. Vi bliver også nødt til selv at spæde til. Vi er derfor glade for, at det er lykkedes os at finde 2. mio. kr. årligt, som vi giver til dagtilbudsområdet.

På ældreområdet afviser de tre partier ikke bare de foreslåede besparelser. Enhedslisten, Alternativet og SF har også her fundet 2 mio. kr. årligt, så der ikke bare bliver tale om status quo for de ældre i Furesø.

Alternativets høringssvar til budgetforslag 2021-2024

Vi har fra Alternativets side budt ind, med hvad vi selv synes, er et rigtig godt høringssvar til budgetforslaget for 2021-2024 i Furesø kommune.

Vi vil ikke acceptere, at den grønne dagsorden nedprioriteres i Furesø, ligesom vi heller ikke bare vil se på, mens man skærer på børneområdet, de ældre, udsatte og handicappede.

Dette og meget mere, har vi skrevet lidt om i vores høringssvar, som du kan læse lige her.

Stop flugten fra folkeskolen

Flugten fra folkeskolen er en realitet. Det kan vi se med tal fra den virkelige verden – blandt andet i en undersøgelse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for nylig.

Lad mig gøre det klart, at jeg absolut ikke ser noget i vejen med at tilvælge fri- eller privatskoler. Det kan der såmænd være mange gode årsager til man gør. Folkeskolen bør dog som udgangspunkt fungere fint for de fleste elever, men naturligvis er der børn, der måske ikke passer perfekt ind i den til tider firkantede model, som folkeskolen kan repræsentere.

Børn er forskellige, og nogle kan drage fordel af at blive udfordret på en anden måde, eller have særlige behov eller styrker, der gør, at man prioriterer alternativer til folkeskolen. Måske ønsker man at hæve det faglige niveau, eller sikre at der bliver inddraget elementer af anden karakter end blot det faglige i undervisningen, end der er tradition for eller overskud til i folkeskolen. Eller måske er det andre og helt anderledes faktorer, der spiller ind.

Denne frihed er enormt vigtig, og vi må aldrig gå på kompromis med borgernes mulighed for at vælge de løsninger, de selv foretrækker. Dette er i øvrigt en filosofi og en frihed, jeg mener bør gælde alle steder i vores samfund, og ikke blot hvad skolegang angår.

Men hvis årsagen til flugten er, at man simpelthen er for utilfreds med den generelle kvalitet af folkeskolen, herunder at lærerne har for lidt tid til den enkelte elev, har vi et kæmpe problem.

Hvis vi skal undgå at ende med et A- og B-hold af elever, fra henholdsvis privat- og friskoler kontra folkeskolerne, er vi nødt til at kigge på, om folkeskolerne ude i kommunerne har tilstrækkeligt med ressourcer; ikke mindst til at løfte de elever som har særlige behov, f.eks. sproglige eller sociale udfordringer, diagnoser og lignende.

Gør vi ikke det, går det både ud over disse elever såvel som mange af de andre – særligt hvis årsagen er, at tiden for lærerne ikke slår til. Og lærerne selv bliver dermed forståeligt nok også frustrerede, hvis de ikke har mulighed for at få alle elever med.

Her har især inklusionsindsatsen reelt været en spareøvelse i forklædning. Man har forsøgt sig med at placere elever med endda meget stort behov for ekstra indsats i klasserne. Selvom ideen er både sympatisk og et godt teoretisk bud på fornuftige økonomiske besparelser såvel som en normalisering af hverdagen for børn, som måske kan føle sig udenfor det normale fællesskab, må vi se i øjnene, at der erfaringsmæssigt overordnet har vist sig at være langt flere ulemper end fordele ved dette forfejlede eksperiment.

De økonomiske besparelser her og nu har selvfølgelig været et synligt resultat, som vi kan tage og føle på, og som umiddelbart ser ud til at have gavnet den økonomiske bundlinje i kommunerne. Men på den sociale bundlinje har prisen for eleverne desværre været alt for høj. Paradoksalt nok virker besparelserne også kun på den korte bane, hvis de i sidste ende er årsag til nedgang i trivsel og dårligere uddannede elever grundet utilstrækkelige ressourcer og en-til-en tid med lærerne. Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem trivsel og uddannelsesmæssigt niveau hos skoleeleverne, og deres muligheder for succes senere i livet. Herunder også muligheden for at få sig en uddannelse og et godt job, eller omvendt risikoen for at havne i et liv med sociale problemer, hvor også chancen for at ende på overførselsindkomst hermed stiger markant. Sidstnævnte ting er potentielt en kæmpe økonomisk udgift for det offentlige, hvorfor det naturligvis er noget, vi skal gøre alt for at forhindre – både af økonomiske såvel som menneskelige årsager.

Så vi er nødt til at tænke mere langsigtet, og ikke se allokeringen af flere ressourcer til folkeskolerne som en trist ekstra i kommunernes budgetter, men derimod på den lange bane indse, at det er en af de bedste investeringer vi overhovedet kan gøre, både hvad angår den økonomiske og især den sociale bundlinje.

Nej tak til salg af almennyttige boliger i Farum Midtpunkt

Vi nærmer os hastigt kommunalvalget i 2021, og selv de ellers sparsommelige borgerlige partier, kender effekten af at smide nogle velfærds-lunser, når de lugter mulighed for at markere sig positivt før valget.

Senest har Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti (dog uden Konservative) i fællesskab bekendtgjort, at de ønsker at støtte op om flere ressourcer til blandt andet ældrepleje, daginstitutioner og kultur – hvilket i sig selv er ganske sympatisk – også selvom der blot hermed delvist rettes op på besparelser, som disse partier selv i sin tid har været med til at gennemføre.

Men der hvor filmen for mig knækker, er når man foreslår at sælge nogle af lejlighederne i Farum Midtpunkt fra som andels- og ejerboliger. Jeg har selv boet i Farum Midtpunkt i over 20 år, og de almennyttige boliger som her huser i omegnen af 10% af alle Furesøs borgere, er en kæmpe styrke for kommunen.

Kommunen har anvisningsret til nogle af boligerne i Midtpunktet, og de positive muligheder det giver, er i øvrigt også guld værd i forhold til den sociale indsats i Furesø.

Man risikerer også, at det rent administrativt bliver noget bøvl, når private og almennyttige boliger blandes på den måde, og man måske render ind i uoverensstemmelser mellem lejere og ejere, omkring drift, økonomi mm. Men nu har jeg selvfølgelig ikke set forslaget til den endelige model endnu.

Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket over at Venstre og Liberal Alliance er for dette, da privatisering og frasalg af vores fællesskab er en del af den liberalistiske dagsorden, men det kommer bag på mig, at Dansk Folkeparti kan støtte op om sådan et projekt, som reducerer mulighederne for at helt almindelige mennesker der ikke har råd til at eje en bolig, kan slå sig ned i Farum Midtpunkt.

I øvrigt mener jeg ligesom som mange af de Furesøborgere jeg har talt med gennem årene, selv mange borgerlige af slagsen, at såfremt vi ikke kan opretholde et rimeligt serviceniveau med det nuværende budget, kunne vi overveje at kigge på at øge vores indtægter, f.eks. ved at hæve skatten en smule.

Udvid antallet af pladser i byrådet

Det giver god mening at udvide antallet af pladser i byrådet, som lovmæssigt skal være mellem 19 og 31, men kun ligger på 21 lige nu.

Jeg har også fået bragt dette skriv i Frederiksborg Amts Avis i dag lige her.

Styrelsesloven angiver, at antallet af pladser i byrådet for kommuner med 20.000 indbyggere eller flere, skal ligge mellem 19 og 31. Det konkrete antal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt, og er i praksis dikteret af borgmesteren med opbakning fra hans socialdemokratiske gruppe.

Set i lyset af at her i Furesø har den nuværende byrådsperiode også har budt på et markant højere antal fagudvalg, er det svært at komme udenom, at mulighederne for både små såvel som mellemstore partier at være til stede i og deltage i det politiske arbejde i udvalgene, i dag er langt mere begrænset.

Pt. er fire ud af de syv partier i byrådet blot repræsenteret med et enkelt mandat, hvilket lægger et enormt arbejdsmæssigt pres på disse partiers politikere, og gør det som tidligere nævnt enormt svært for disse partier at favne bredt i det politiske arbejde.

Ydermere er tre folketingspartier slet ikke repræsenteret politisk i Furesø, hvilket selvfølgelig er rimeligt nok, idet de ikke har opnået tilstrækkelig vælgermæssig opbakning. Hvor mange stemmer et mandat “koster”, er imidlertid afhængigt af antallet af pladser i byrådet; jo færre pladser, jo flere stemmer skal der til et mandat, og jo mere vil magten centraliseres hos de helt store partier.

Med den nye udvalgsstruktur, hvor man har udvidet til hele 9 politiske udvalg, hvoraf mange er så små som kun 5 medlemmer, kan man diskutere rimeligheden af, at man fortsat fastholder kun at have 21 folkevalgte lokalpolitikere. Især set i lyset af, at disse politikere kun varetager dette arbejde i deres fritid, og derfor i højere grad er afhængige af at læne sig op ad forvaltningens anbefalinger, frem for personlig tilbundsgående arbejde.

Som en anden lidt trist krølle på halen, er desværre kun en tredjedel af byrådsmedlemmerne kvinder, hvilket i sig selv er skævt. Men i fire af udvalgene, altså næsten halvdelen af dem, er der endda kun en eller slet ingen kvinder repræsenteret, hvilket gør den allerede kønsmæssigt skæve fordeling endnu skævere. Dette er en direkte konsekvens af det relativt lave antal byrådsmedlemmer og nogle af udvalgenes meget begrænsede størrelse.

Man kan derfor håbe, at man med en udvidelse af antallet af medlemmer i byrådet, såvel som via et kig på strukturen og fordelingen af medlemmer i udvalgene, kan slå adskillige fluer med et smæk, og slå et slag for både at repræsentere de mange brede politiske holdninger blandt kommunens borgere, men også for en bedre kønsmæssig repræsentation inden for de forskellige faglige områder.

Samtidig styrker det mulighederne for at mindre og parti-uafhængige lokallister kan spire, gro og få politisk indflydelse, noget jeg personligt er kæmpe tilhænger af, og ser som en enorm styrkelse af nærdemokratiet.

Grønt udvalg uden reel indflydelse i Furesø Byråd

Jeg er ret skuffet over, at det nye udvalg for natur, miljø og grøn omstilling ikke har leveret varen i denne byrådsperiode. Det har jeg skrevet lidt om i Furesø Avis. Du kan læse hvad jeg har skrevet enten her, eller hos Furesø Avis her.

Begejstringen hos mig var stor, da det i sin tid blev bekendtgjort, at den nye udvalgsstruktur i byrådet omfattede et fagudvalg dedikeret til natur, miljø og grøn omstilling. Jeg tænkte, at det nok var ensbetydende med, at der nu kom nye og grønnere boller på suppen.

Desværre må jeg sige, at det ser ud til, at udvalget står som pyntefigur uden det store aftryk på den førte politik. For desværre ser man, at der tages rigtig mange beslutninger omhandlende natur og miljø hen over hovedet på udvalget for natur, miljø og grøn omstilling af de andre fagudvalg.

Både i udvalget for byudvikling og bolig, såvel som i udvalget for kultur, fritid og idræt, er der f.eks. tidligere nikket til etablering og renovering af kunstgræsbaner med miljø- og sundhedsskadeligt infill lavet af giftigt gummigranulat, hvilket i sig selv er ekstremt bekymrende. Nu er det så inddragelse af fredede grønne områder til etablering af parkeringspladser omkring stadion, stik imod den oprindelige lokalplan, der står som næste punkt på listen.

FC Nordsjælland har tidligere truet med at forlade kommunen og i stedet flytte til Hillerød. Man kan i den forbindelse spørge sig selv, om det giver mening at gå i gang med dette projekt til fordel for en fodboldklub, der overvejer at flytte fra Furesø. Det er svært ikke at tænke, at byrådet forsøger at forsøde samarbejdet med klubben, ved at ofre et fredet område, som har stor betydning for rigtig mange af Furesøs borgere.

Heldigvis er Dansk Naturfredningsforening gået ind i sagen, og forsøger med næb og kløer at forhindre inddragelsen og brugen af området – så kæmpe tak til dem for det arbejde.

Lokalplaner bør som udgangspunkt altid respekteres, og dispensationerne, der naturligvis bør minimeres, bør som minimum følge bestemmelserne herfor. Det gør de ikke, hvis man anlægger parkeringspladser til ikke-offentlige formål midt i et fredet område, som f.eks. for at servicere et fodboldstadion.

Der er ikke grænser for, hvor grønne politikerne er, når det er valgår – eller når der skal skrives om eller holdes taler om Furesøs grønne profil. Men når det pengestærke og indflydelsesrige erhvervsliv rasler med sablen, giver politikerne desværre alt for let efter – og naturen, miljøet og klimaet bliver ofte de store tabere.

Pt. ser det desværre ud til, at Enhedslistens Øjvind Vilsholm er den eneste, der tager den grønne dagsorden tilstrækkeligt seriøst blandt de repræsenterede partier i byrådet. Men 1 grøn ud af i alt 21 stemmer rækker desværre ikke særlig langt.

Ikke overraskende er Alternativet i Furesø modstandere af at inddrage og smadre kommunens grønne områder, især når der er tale om fredede arealer.

Jeg vil kraftigt opfordre både fagudvalget såvel som resten af byrådet til at tænke denne beslutning kraftigt igennem endnu en gang.