Partiprogram 04

Alternativet ønsker et dynamisk og engagerende samfund, der skaber social og sundhedsmæssig lighed og retfærdighed. Vi skal alle have de bedste muligheder for at skabe et individuelt liv som del af fællesskabet, og alle skal kunne bidrage til fællesskabet.

Vi vil have et samfund, hvor der er plads til forskellighed og mulighed for udfoldelse for alle borgere. Vi ønsker derfor at reorganisere samfundet, så ulighedskurven knækkes, og ligeværdet og tilliden befolkningsgrupperne imellem øges.

Vejen til et socialt bæredygtigt samfund går ikke blot gennem et øget fokus på materiel lighed og social tryghed, men også gennem menneskeligt ligeværd samt oplevelsen af at bidrage til samfundet og blive værdsat som individ. Mennesker, der føler sig værdifulde, tager ansvar for sig selv og for samfundet og har bedre forudsætninger for at forholde sig til deres omverden. I dag er der alt for mange mennesker, der af forskellige årsager er marginaliserede i forhold til det danske samfund.

Som individ kan det være svært at se, hvad man kan gøre for omstillingen til økologisk bæredygtighed, men vi bliver stærke gennem fællesskaber, og omstillingen vil nødvendigvis i stort omfang ske lokalt. Det er derfor vigtigt at genskabe lokale fællesskaber og grupper, der kan handle sammen og sætte skub i omstillingen. Bofællesskaber, økosamfund og foreninger er allerede godt i gang. Der er eksempler på grupper i den uformelle økonomi (det civile samfund), som er vigtige aktører og bør støttes og udvides med flere lokale initiativer, der kan skabe forandring nedefra.

I Danmark har vi på mange områder allerede opbygget et stærkt velfærdssamfund og et godt udgangspunkt for udviklingen af et socialt bæredygtigt samfund.

Men vi har også mange sociale udfordringer. Det er, som om vi på nogle grundlæggende områder er gået i stå eller ligefrem er gået tilbage. Misbrug af alkohol og narkotika er en udfordring og ensomhed er blevet et generelt problem i befolkningen. Mange danske unge mistrives og føler sig marginaliseret. Stress og brug af psykofarmaka er stigende og trygheden på arbejdsmarkedet er faldende. Det er med andre ord i lige så høj grad en psykologisk som miljømæssig udfordring, vi står overfor.

Alternativet vil derfor udfordre den socialpolitiske dagsorden gennem modige eksperimenter. Vi skal have fokus tilbage på trivsel, og vi skal turde at investere i mennesker.

Alternativet har tre visioner for social bæredygtighed:

1. Balance i hverdagen
2. Investering i mennesker
3. Alle skal kunne bidrage til samfundet

4.1
Vision | Balance i hverdagen

Alternativet ønsker et socialt bæredygtigt samfund, hvor den enkelte borger oplever, at livet er kendetegnet ved meningsfuldhed, livskvalitet og social betydning.

Alternativet vil arbejde for at danske småbørnsforældre får en langt bedre balance mellem familie og arbejdslivet end tilfældet i dag. Det starter og slutter selvfølgelig hos den enkelte forælder. Alle skal påtage sig deres forældreansvar. Alternativet mener dog, at virksomheder, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst den offentlige sektor skal påtage sig et samfundsansvar for, at vi skaber de bedst mulige rammer for et godt familieliv og dermed et godt børneliv.

Gennem de sidste 30 – 40 år er der sket en markant ændring af den måde, vi bor på, arbejder og lever vores liv. Familielivet er ofte kendetegnet ved, at begge forældre har fuldtidsarbejde – uanset om de bor sammen eller ej. Den tidligere opdeling mellem den tid, vi tilbringer på vores arbejdspladser, og det liv, vi lever sammen med familie og venner, er under opbrud.

Vi har fået en arbejdskultur og et familieliv, der for nogle er præget af store personlige glæder, men for andre er det forbundet med store udfordringer. Nogle kan ikke forestille sig et bedre liv. Andre kan ikke få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Hverken socialt, økonomisk eller følelsesmæssigt.

4.1.1
Forslag | Fleksibelt arbejdsliv

Alternativet ønsker et arbejdsmarked præget af større organisatorisk fleksibilitet og mangfoldighed. En fleksibilitet og mangfoldighed, der afspejler de vidt forskellige behov, vi som mennesker har gennem et helt liv.

Der er perioder i ens liv, hvor man kan og vil arbejde meget. Til gengæld er der også perioder, hvor man enten ikke kan eller vil arbejde på samme høje aktivitetsniveau.

Det skal derfor være muligt at spare sin arbejdstid op, hvis man i en periode yder en særlig arbejdsindsats. De overskydende timer skal kunne sættes ind i en timebank, hvorfra de igen kan trækkes ud, hvis der er en periode i ens liv, hvor man arbejdsmæssigt gerne vil gå ned i tid eller holde helt fri.

Arbejdsmarkedet parter skal være med til at udvikle en timebankmodel.

4.1.2
Forslag | 30 timers arbejdsuge over en 10-årig periode

Alternativet ønsker sammen med arbejdsmarkedets parter at undersøge mulighederne for at sænke arbejdsugen til 30-timer over en 10-årig periode. Det skal stå frit for den enkelte lønmodtager, om reallønsfremgangen skal konverteres til indkomst eller nedsat arbejdstid. På denne måde bevarer lønmodtagerne deres købekraft men kan samtidig gradvist gå ned i tid.

Reformen skal gerne være fleksibel og supplere Alternativets forslag om en timebank, så lønmodtagere kan arbejde mere i visse perioder og mindre i andre.

Reformen vil bidrage til at løse tre centrale udfordringer. Den første udfordring er arbejdsløshed, hvor nutidens 180.000 arbejdsløse får en større chance for at få et job. Den anden udfordring er stress, hvor de 435.000 stressramte danskere kan få en bedre balance mellem arbejdsliv, fritid og familieliv. Den tredje udfordring findes omkring klimaforandringer og miljøforurening, hvor danskerne får lettere ved at foretage bæredygtige valg såsom at f.eks. cykle og bruge kollektiv transport, deltage i deleøkonomi mv. Økonomisk set vil reformen have forskellige omkostninger og indtægter. På udgiftssiden vil der være faldende skatteindtægter fra lønarbejdere, der ikke oplever reallønsfremgang. Der vil være behov for målrettet videreuddannelse for at undgå mangel på arbejdskraft i bestemte sektorer. Det kan være fornuftigt at indføre forskellige støtteordninger, så virksomheder sørger for at hyre ny arbejdskraft frem for at presse de eksisterende medarbejdere hårdere. På indtægtssiden kommer der færre udgifter til overførselsindkomster, fordi flere kommer i arbejde.

Der kommer færre sundhedsudgifter til stressramte, ligesom der spares mange penge i tabt arbejdsfortjeneste. Desuden kan pensionsalderen på sigt stige, fordi nedsat arbejdstid medfører mindre arbejdsrelateret nedslidning.

Alternativet ønsker, at et muligt overskud på ordningen målrettes kompensation til lavindkomstmodtagere, så disse ikke rammes så hårdt af at gå ned i tid.

4.1.3
Forslag | Flere eksperimenter med nye bo-, bygge- og leveformer

Boformer, som er designet omkring muligheden for social interaktion, er generelt meget populære, og Danmark har historisk set været foregangsland for eksperimenter med nye bo- og leveformer. Den tradition ønsker Alternativet at styrke og bruge i arbejdet med omstilling til bæredygtighed. Nye bo- og leveformer er nemlig en vej til at reducere vores samlede økologiske fodspor og samtidig opnå større menneskelig trivsel.

Allerede nu finder sådanne sociale og miljømæssige projekter sted rundt om i landet, men vi ønsker at gøre det langt nemmere for borgere at afprøve forskellige bo-, bygge- og leveformer – både på landet og i byen. Det kunne ske ved at stille offentlig jord til rådighed, nemmere dispensation for landzoneloven, målrettede krav til lokalplaner og ved at yde bistand i form af vejledning, forskning samt økonomisk tilskud til etablering. Alternativet ønsker også at prioritere offentlige investeringer i boligområder og projekter, hvor det sociale, økologiske og kulturelle er sammentænkt i helhedsløsninger designet til gavn for børn og voksne i alle aldre. Vi mener desuden, at sociale behov skal tænkes mere ind i byplanlægning generelt, så der skabes naturlige og attraktive rum, hvor mennesker kan mødes, og det sociale liv kan udfolde sig.

4.2
Vision | Investering i mennesker

Alternativet vil vende socialområdet på hovedet. Vi skal i Danmark se udgifter på socialområdet som investeringer i mennesker; investeringer, som kommer os alle til gode. Alle har ikke de samme grundvilkår, og det er vigtigt, at samfundet investerer i at give alle mennesker forudsætningerne for at skabe et godt liv.

Vi skal på socialområdet skabe de bedste forudsætninger for nye helhedsorienterede løsninger, som kan forebygge, at mennesker af forskellige grunde ender på samfundets sidelinje.

Bæredygtighed, både socialt og miljømæssigt, er naturligt forankret i lokalsamfundet. Det er derfor naturligt, at bæredygtighedsinitiativer bør forankres lokalt og bruge det lokale engagement som en motor i omstillingsprocessen.

Samtidig skal vi sikre større træfsikkerhed i uddelingen af sociale midler. I dag bliver pengene bliver delt ud uden klare mål for, hvilke sociale udfordringer de skal løse, og der bliver brugt alt for mange ressourcer på at opretholde et bureaukratisk system. Det nuværende system giver ikke de bedste forudsætninger for skabelsen af nye helhedsorienterede løsninger, der målrettet løser sociale udfordringer. Det skaber heller ikke viden om, hvad der virker, eller hvorfor det virker.

Det vil Alternativet ændre.

4.2.1
Forslag | Fjerde sektor eksperimentalzoner

Vi står som samfund med et behov for massiv nytænkning. Det er dog helt urealistisk at tro, at man fra politisk side kan tænke sig frem til optimale løsninger på de komplekse udfordringer, vi står overfor. Alternativet mener derfor, at vi må leve os vej ind i fremtidens bæredygtige løsninger gennem modige og visionære eksperimenter.

Mange af de bedste bæredygtighedsinitiativer kommer i dag nedefra; fra græsrødder, sociale entreprenører og innovative virksomheder. I Alternativet tror vi på, at de mest levedygtige løsninger vil komme fra folk, der er parate til at investere sig selv og deres penge i at skabe bæredygtige virksomheder og entreprenante lokalsamfund.

Staten spiller selvfølgelig en vigtig rolle i forhold til den grundlæggende infrastruktur, men vi tror især, det er i samspillet mellem borgere, virksomheder og stat, at banebrydende løsninger vil vokse frem. Eksperimentalzonerne kan således ses som en form for entreprenante drivhuse for en helt ny slags initiativer bredt kategoriseret som 4. sektor- virksomheder. Der forventes at blive tale om tre forskellige kategorier af eksperimenter. Regionale, teknologiske eksperimenter, hvor nye bæredygtighedsløsninger udvikles og afprøves, kommunale socialeksperimenter, hvor man f.eks. afprøver strategier for at mobilisere den ressource, de ledige udgør til brug for den store omstilling og lokale pionerprojekter i mindre skala (op til ca. 1.000 personer), som i et geografisk afgrænset område afprøver mere radikale løsninger, der rummer en kombination af økonomiske, sociale og teknologiske innovationer.

Man kan desuden forestille sig, at initiativet til eksperimenterne vil komme fra staten i form af et ønske om at afprøve forskellige bæredygtighedsstrategier i mindre målestok, eller fra græsrødder som ønsker at afprøve deres egne idéers levedygtighed i praksis. Alternativet mener, at begge typer af initiativer har deres berettigelse, blot det kan sandsynliggøres, at de har samfundsmæssig relevans. De græsrodsdrevne eksperimenters store styrke er, at borgerne selv er parate til at investere deres egen tid og penge i projekterne, hvilket sikrer ansvarlighed og entreprenørskab og formentlig også større levedygtighed på lang sigt. I forsøget på at tænke ud af boksen, bør det i de mere pioneragtige projekter være muligt at eksperimentere med vidtgående ændringer såsom implementering af lokale pengesystemer, nye interne beskatningsmodeller, nye ejerskabsmodeller og nye regler for overførselsindkomster og håndtering af sociale problemer.

Eksperimenterne har til mål at frigøre engagement og kreativitet i befolkningen og vil naturlig- vis kun blive realiseret efter en gennemsigtig demokratisk beslutningsproces. Bortset fra direkte projektstøtte bør pionerprojekter være udgiftsneutrale for det omgivende samfund. De skal endvidere designes, så de har en fornuftig social balance og tjener et klart samfundsmæssigt formål.

4.2.2
Forslag | Sociale investeringsfonde

Alternativet vil oprette sociale investeringsfonde, som skal arbejde målrettet med forebyggelse af sociale og sundhedsmæssige problemer. De sociale investeringsfonde skal udvikle de bedste vilkår for skabelsen af nye forebyggende løsninger, og de skal skabe en ny forståelse for og brug af sociale midler. De sociale investeringsfonde skal sætte klare målsætninger for investeringerne, og alle investeringer skal give viden om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det virker.

Alternativet vil arbejde for, at vi hurtigst muligt får afprøvet sociale investeringsfonde i Danmark, så vi kan få erfaringer med, hvordan vi ændrer finansieringen af forebyggende arbejde fra udgift til investering.

4.3
Vision | Alle skal kunne bidrage til samfundet

Alt for mange mennesker har i dag ikke mulighed for at bidrage til samfundet med de ressourcer, de har, og regningen for den økonomiske krise er i alt for høj grad havnet hos samfundets svageste. Det vil vi gøre op med.

Alternativet vil skabe et samfund, hvor alle mennesker er værdifulde og hvor der er tillid til at alle har lyst til at bidrage til fællesskabet. Alle skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber, uanset om det er som fuldtids- eller deltidsansat, i praktik eller som frivillig.

Vores beskæftigelsessystem skal reformeres, så systemet skaber de bedst mulige rammer for, at alle kan indfri deres potentialer. Der skal ses på det enkelte menneskes ressourcer. Vi vil fra kassetænkning til “mennesketænkning”.

4.3.1 Forslag | Basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp

Alternativet ønsker at forenkle det nuværende system. Kontanthjælpen skal erstattes af en fast basisydelse uden særlige kontrolforanstaltninger, og vi ønsker desuden et opgør med den gensidige forsørgelsespligt for samboende, ikke-gifte partnere. Borgerne bør behandles som individer, og der må ikke skabes urimelige barrierer for at modtagere af sociale ydelser kan flytte sammen med nye partnere. Der skal i beskæftigelsessystemet være fokus på, hvordan vi bedst muligt kan støtte de personer, der har behov for det. Beskæftigelsessystemet skal være en ressource, som borgere kan drage nytte af i form af rådgivning, vejledning og anden støtte. Der skal ydes løbende vejledning og sparring med den enkelte, så vi ikke overlader folk udenfor arbejdsmarkedet til sig selv.

Beskæftigelsessystemet skal i langt højere grad tage hensyn til forskellige erhverv, herunder personer som har sæson- og projektansættelser. Et eksempel er kunstnere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ofte er præget af projektansættelser, og som har behov for at kunne udvikle og vedligeholde deres talent løbende.

I forbindelse med konverteringen af kontanthjælp ønsker Alternativet også at understøtte og styrke sammenhængen og fællesskabet i samfundet. Alternativet ønsker at understøtte frivilligt arbejde i alle afskygninger. Det kan være som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælp, træner i den lokale sportsklub, mentor for nye tilflyttere til landet og lignende. Der skal altid være mulighed for at lave frivilligt arbejde, også selvom man er arbejdsløs eller på kanten af arbejdsmarkedet.

4.3.2
Forslag | En markant forenkling af socialsystemet

På længere sigt ønsker Alternativet en markant forenkling af det nuværende system, så sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og pension erstattes af en basisydelse, med mulighed for nogle tillæg afhængig af borgerens aktuelle situation. I tillæg hertil kan arbejdstagere så tegne arbejdsløshedsforsikringer, således at man kan opretholde sin indtægt ved kortere perioder af ledighed. En overgang til et nyt system vil naturlig kræve grundig forberedelse og tid til tilpasning.

Formålet med forenklingen er at reducere de enorme ressourcer, sagsbehandlerne i dag bruger på at få afklaret klienternes status hver gang, der kommerlovændringer, eller klienten skifter fra en ydelse til en anden. Som det er lige nu, viser praktiske erfaringer desuden, at psykisk sårbare mennesker får problemer, hver gang der skal skiftes ydelse og dermed sagsbehandler.

De mange forskellige systemer skaber et overdrevent fokus på diagnoser og ekspertudtalelser, og det omfangsrige bureaukrati på området risikerer at øge oplevelsen af magtesløshed hos den enkelte borger. Et enklere system vil kunne kanalisere de mange ressourcer, som i dag bruges til at diagnosticere og kategorisere individer, ind i mere produktive aktiviteter.