Kun idioter stemmer …

… er der folk der siger. Jeg er uenig, og mener at den holdning, oftest bygger på en forkert præmis.

Typisk hører man årsager som:

  • Det nytter ikke noget alligevel
  • Alle politikere eller partier er ens
  • Jeg er ikke 100% enig med nogle kandidater eller partier
  • Jeg ved ikke nok om eller interesserer mig ikke for politik

I 2013 fik 22.886 ud af 28.923 stemmeberettigede borgere afgivet en stemme til kommunalvalget i Furesø kommune. Det er 79%, hvilket så igen betyder at 21% rent faktisk havde muligheden, men ikke benyttede sig af den. 21% af stemmerne ville i princippet være nok til mindst 4 ud af 21 pladser i byrådet, og matche det næststørste parti, nemlig Venstre i repræsentation lige nu. Med 21% af stemmerne forventes man også at stille med en borgmesterkandidat, og bliver et seriøst bud til borgmesterposten.

Hvad der er meget interessant er dog, hvem der typisk undlader at stemme, og hvad det så betyder for disse folk selv, at de melder sig ud af demokratiet. I praksis ser vi ofte, at stemmedeltagelsen er lav blandt folk på overførselsindkomst, kroniske syge, indvandrere, psykisk syge eller andre udsatte grupper. Dette er et segment, der statistisk oftere sætter krydset i den røde frem for den blå ende af den politiske tipskupon. Derfor udmønter det sig så  i praksis til en dårligere repræsentation af politikere, der netop prioriterer disse udsatte grupper selv, og der kommer flere ind, der prioriter ting som erhvervslivet, frem for velfærd for skattekronerne.

Unge er fylder også i statistikken med dem der ikke er så gode til at få stemt. Dvs. at de helt unge, som måske lige for første gang har fået ret til at stemme, dem ser man dukke op og sætte krydset en enkelt gang – men derefter dykker interessen voldsomt, for først at stige igen nogle år efter. Så de unge selv har altså også en mulighed for at få deres interesser varetaget, hvis flere af dem kan motiveres til at stemme på (måske unge) kandidater der taler deres sag.

At 100% får stemt, er jo selvfølgelig ikke realistisk; men kunne man få halveret antallet af folk der ikke stemmer, så kunne det i sig selv give mindst 2 mandater, som jo så netop ville være repræsentanter for de udsatte grupper, der især har interesse i en høj prioritering af kernevelfærden i den kommunale politik. I mange kommuner balancerer den borgerlige og den socialistiske magtbalance på et snævert grundlag, hvor ganske få mandater mere på den ene eller den anden side, kan gøre en enorm forskel.

Det er sandt, at det i store dele af det politiske landskab, kan være svært at kende forskel på mange af partierne – især de største, som klynger sig til stemmer og mandater, ved at bøje deres politik og holdninger som meningsmålingerne blæser. Det gælder dog ikke for alle, nogle partier formår at stå ved deres værdier, men det er generelt et mindre problem i lokalpolitik end inde på Christiansborg. Mange steder lokalt er der også lokallister, som er reelle alternativer til de etablerede partier, der bestemt kan være værd at støtte.

At forvente at man nogensinde finder et parti eller en kandidat man er 100% enig med, er ikke realistisk. Selv ikke de fleste kandidater, især hvis de har lidt personlig integritet, er 100% enige med alt deres parti står for (men det har jeg selvfølgelig aldrig sagt). Derfor gælder det altid om at finde den kandidat eller det parti, hvor man føler at summen af den politik der føres, er den højeste. I praksis sætter mange deres kryds ud fra en WIIFM (what’s in it for me) tankegang. Altså, hvor får jeg personligt (ofte økonomisk) mest ud af at sætte mit kryds. Skal jeg støtte en der prioriterer skattelettelser for erhvervslivet, bedre vilkår for handicappede, daginstitutioner osv.? Det valg hænger tit sammen med hvor vi er i vores liv, og kan derfor let ændre sig, måske ikke mindst hvis man vokser personligt og får et større overskud, til at prioritere andre i samfundet højere end tidligere, om det så er ledige, handicappede eller what ever.

At der er mange der ikke interesserer sig for politik generelt, forstår jeg så udmærket godt. Der har jeg også været, især da jeg var helt ung. Men lige omkring et valg, der får man jo praktisk talt det hele forærende i fordøjelige små bidder. Især ved kommunalvalg, plejer kandidaterne at være enormt specifikke, og typisk fokusere på ganske få mærkesager. Ja, det kan være kedeligt, især hvis man ikke giver det en chance, men det behøver det ikke at være, og måske kunne du hooke up med nogen du kender, som ved mere om politik end dig selv, og få lidt inspiration og vejledning. Bare husk selv at trække stikket, når du er mentalt mæt – politik-nørder har det med at kunne fortsætte i timevis, hvis man først smider en mønt i dem.

Hvis du skal gå fra at have læst dette med ét enkelt budskab, så lad det være, at de folk der vælger ikke at stemme, typisk er dem der har mest at vinde ved rent faktisk at gøre det. Så er du en af dem, vil du så ikke nok gøre dig selv den tjeneste, netop at komme afsted den 21. november, og få sat dit kryds.

Én kommentar til “Kun idioter stemmer …”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *