Kun idioter stemmer …

… er der folk der siger. Jeg er uenig, og mener at den holdning, oftest bygger på en forkert præmis.

Typisk hører man årsager som:

  • Det nytter ikke noget alligevel
  • Alle politikere eller partier er ens
  • Jeg er ikke 100% enig med nogle kandidater eller partier
  • Jeg ved ikke nok om eller interesserer mig ikke for politik

I 2013 fik 22.886 ud af 28.923 stemmeberettigede borgere afgivet en stemme til kommunalvalget i Furesø kommune. Det er 79%, hvilket så igen betyder at 21% rent faktisk havde muligheden, men ikke benyttede sig af den. 21% af stemmerne ville i princippet være nok til mindst 4 ud af 21 pladser i byrådet, og matche det næststørste parti, nemlig Venstre i repræsentation lige nu. Med 21% af stemmerne forventes man også at stille med en borgmesterkandidat, og bliver et seriøst bud til borgmesterposten.

Hvad der er meget interessant er dog, hvem der typisk undlader at stemme, og hvad det så betyder for disse folk selv, at de melder sig ud af demokratiet. I praksis ser vi ofte, at stemmedeltagelsen er lav blandt folk på overførselsindkomst, kroniske syge, indvandrere, psykisk syge eller andre udsatte grupper. Dette er et segment, der statistisk oftere sætter krydset i den røde frem for den blå ende af den politiske tipskupon. Derfor udmønter det sig så  i praksis til en dårligere repræsentation af politikere, der netop prioriterer disse udsatte grupper selv, og der kommer flere ind, der prioriter ting som erhvervslivet, frem for velfærd for skattekronerne.

Unge er fylder også i statistikken med dem der ikke er så gode til at få stemt. Dvs. at de helt unge, som måske lige for første gang har fået ret til at stemme, dem ser man dukke op og sætte krydset en enkelt gang – men derefter dykker interessen voldsomt, for først at stige igen nogle år efter. Så de unge selv har altså også en mulighed for at få deres interesser varetaget, hvis flere af dem kan motiveres til at stemme på (måske unge) kandidater der taler deres sag.

At 100% får stemt, er jo selvfølgelig ikke realistisk; men kunne man få halveret antallet af folk der ikke stemmer, så kunne det i sig selv give mindst 2 mandater, som jo så netop ville være repræsentanter for de udsatte grupper, der især har interesse i en høj prioritering af kernevelfærden i den kommunale politik. I mange kommuner balancerer den borgerlige og den socialistiske magtbalance på et snævert grundlag, hvor ganske få mandater mere på den ene eller den anden side, kan gøre en enorm forskel.

Det er sandt, at det i store dele af det politiske landskab, kan være svært at kende forskel på mange af partierne – især de største, som klynger sig til stemmer og mandater, ved at bøje deres politik og holdninger som meningsmålingerne blæser. Det gælder dog ikke for alle, nogle partier formår at stå ved deres værdier, men det er generelt et mindre problem i lokalpolitik end inde på Christiansborg. Mange steder lokalt er der også lokallister, som er reelle alternativer til de etablerede partier, der bestemt kan være værd at støtte.

At forvente at man nogensinde finder et parti eller en kandidat man er 100% enig med, er ikke realistisk. Selv ikke de fleste kandidater, især hvis de har lidt personlig integritet, er 100% enige med alt deres parti står for (men det har jeg selvfølgelig aldrig sagt). Derfor gælder det altid om at finde den kandidat eller det parti, hvor man føler at summen af den politik der føres, er den højeste. I praksis sætter mange deres kryds ud fra en WIIFM (what’s in it for me) tankegang. Altså, hvor får jeg personligt (ofte økonomisk) mest ud af at sætte mit kryds. Skal jeg støtte en der prioriterer skattelettelser for erhvervslivet, bedre vilkår for handicappede, daginstitutioner osv.? Det valg hænger tit sammen med hvor vi er i vores liv, og kan derfor let ændre sig, måske ikke mindst hvis man vokser personligt og får et større overskud, til at prioritere andre i samfundet højere end tidligere, om det så er ledige, handicappede eller what ever.

At der er mange der ikke interesserer sig for politik generelt, forstår jeg så udmærket godt. Der har jeg også været, især da jeg var helt ung. Men lige omkring et valg, der får man jo praktisk talt det hele forærende i fordøjelige små bidder. Især ved kommunalvalg, plejer kandidaterne at være enormt specifikke, og typisk fokusere på ganske få mærkesager. Ja, det kan være kedeligt, især hvis man ikke giver det en chance, men det behøver det ikke at være, og måske kunne du hooke up med nogen du kender, som ved mere om politik end dig selv, og få lidt inspiration og vejledning. Bare husk selv at trække stikket, når du er mentalt mæt – politik-nørder har det med at kunne fortsætte i timevis, hvis man først smider en mønt i dem.

Hvis du skal gå fra at have læst dette med ét enkelt budskab, så lad det være, at de folk der vælger ikke at stemme, typisk er dem der har mest at vinde ved rent faktisk at gøre det. Så er du en af dem, vil du så ikke nok gøre dig selv den tjeneste, netop at komme afsted den 21. november, og få sat dit kryds.

Erhverv og iværksætteri

“Alternativet, er det ikke de der betonkommunister, der arbejder for absurd høje skatter og afgifter, hader al form for erhverv, innovation, iværksætteri, og folk med evner og energi til at realisere sig selv?”

Selvom det er et billede mange gerne forsøger at male, så ligger det meget langt fra sandheden. Jeg har på ingen måde ondt bagi, fordi nogle gennem gode idéer og hårdt arbejde er i stand til skabe sig en erhvervsmæssig succes. Jeg hylder iværksætteriet og den innovative tankegang, og modet til at ryste posen, for det er på den måde nogle unikke ting engang imellem drysser ud, som ellers ikke ville have set dagens lys.

Jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af en større grad af privatisering i de offentlige opgaver, men  er dog i høj grad med på idéen om mindre kontrol, mindre unødig dokumentation, mindre bureaukrati, og en højere grad af selvbestemmelse i de offentlige institutioner, og ikke mindst blandt de ansatte. Jeg mener der både er penge og kvalitet at hente på en optimering – gerne med færre ledelseslag, mindre administration og i en større del af hænderne til de varme opgaver, som sikrer den kritiske kernevelfærd til kommunens borgere.

Fra vores pressemeddelelse 2016 om iværksætteri, forklarer Rasmus Nordqvist også at der er behov for at tænke større end både lokalt og nationalt, og at erhvervet både nu og i fremtiden også har et ansvar, for at gøre en indsats overfor de kriser vi står overfor, f.eks. omkring miljø og klima. Derfor er det også essentielt for mig, at alle tre bundlinjer, den økonomiske, den sociale og den miljømæssige, ikke går i minus, og at erhvervslivet giver noget tilbage til det lokalsamfund det er en del af.

Et godt og bæredygtigt erhvervsliv er afgørende for en velfungerende kommune, både økonomisk, gennem de tjenester der leveres, de arbejdspladser der skabes osv., og i en større sammenhæng for hele det lokale samfund generelt. Jeg tror, at med det rette samspil mellem borgerne, det offentlige, og erhvervslivet, der kan vi sammen skabe en endnu bedre kommune, med fortsat fokus på økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

Omkring hele innovations-  og iværksætterkulturen, der har vi på nationalt plan en ambition om at gøre netop iværksætteriet en større og mere naturlig del af den danske kultur og hele uddannelsessystemet, således at den kreative og bæredygtige iværksætterånd bliver en helt naturlig del af alle kommende generationers DNA. Vi har i Alternativet mange gode ideer som kan hjælpe os på vej her; mikrolegater, en målrettet iværksætterydelse, bedre mulighed for finansiering for nystartede gennem forskellige typer af crowdfunding, mm., og en hulens masse andre gode initiativer. Alt i alt foreslår vi med vores iværksætterpakke at investere ca. en halv milliard i hele Danmarks fremtid via nytænkning på iværksætterområdet.

Du kan læse om Alternativets iværksætterpakke her.

Debat om handicappolitik på Gedevasevang

Jeg havde i aftes fornøjelsen af at være til en debat om handicappolitik, arrangeret af Danske Handicaporganisationer Furesø, som blev afholdt på Gedevasevang Aktivitetscenter i Farum.

Af andre politikere til stede var Jakob Karter fra Venstre og Tine Hessner fra Radikale Venstre. Socialdemokratiet i skikkelse af næstforpersonen for Social- og Sundhedsudvalget skulle også have været repræsenteret, men brændte os desværre af.

Til stede var selvfølgelig også en masse aktive i handicapmiljøet i kommunen, blandt andet forperson for Handicaprådet Freddy Nielsen, og forperson for DH-Furesø Marianne Rosenvold, som begge tidligere havde været så søde at deltage i Alternativets arrangementer, og derfor har været kritiske i forhold til at gøre os klogere på området, så mange tak for det.

Jeg er af den klare opfattelse, at der er skåret alt for kraftigt på området, og at det derfor er nødvendigt at føre ressourcer tilbage, for at kommunen kan yde en acceptabel service overfor alle handicappede borgere. Det vil selvfølgelig koste nogle penge, men vi mener dels at der kan hentes en del på en simplificering af systemet, samt mindre administration og tidsspilde på unødvendige rapporter mm, men mindst lige så vigtigt er det, at en investering i velfærden, om det så er på det ene eller det andet område, som regel betaler sig hjem på den lange bane, hvis man har mod til at kigge mere end 4 år frem i regnearket, og her tror vi ikke at handicapområdet er en undtagelse.

Et stort problem er bare desværre, at denne nedskæring ikke rigtig er så synlig for andre end de handicappede og deres nærmeste. Skær på skolerne, institutionerne – og der vil stå tusindvis af forældre klar til at råbe op, men de handicappede udgør faktisk ikke så stor en gruppe, og selvom interesseorganisationerne har god mulighed for dialog med politikerne og forvaltningen, så er det faktisk ikke et område som fylder særlig meget i de fleste borgeres bevidsthed, eller i pressen for den sags skyld.

Som en del af Alternativet Furesøs samlede kommunale velfærdspakke, som vi samlet vil offentliggøre til november, mener vi at det er nødvendigt at stikke en kæp i hjulet på de nedskæringer der er planlagt til næste år, og at rulle de besparelser der allerede er foretaget i år tilbage. Generelt bør området også styrkes økonomisk, så vi igen kan give en anstændig behandling og hjælp til vores handicappede borgere, for over de sidste 10 års tid er det et af de områder som har fået mest tæsk, når sparekniven skulle svinges.

Du kan læse mere om vores handicappolitik på linket herunder.

Alternativet Furesø Handicappolitik