Gennemsigtighed og borgerinddragelse i Furesø

Charlotte Søllner Hernø fra Værløse har skrevet et debatindlæg i lokalavisen, hvor jeg er meget enig, og som jeg tillader mig at reflektere lidt på.

Ikke blot borgerinddragelse men også gennemsigtighed i den kommunale politik, vil være et af de helt centrale punkter, Alternativet Furesø kommer til at fokusere på til efterårets valg her i Furesø kommune.
Vi har som parti tidligere i nationalt regi sat rigtig meget fokus på disse ting med vores første demokratipakke, og for os giver det god mening, at forsøge at skalere dette ned på et kommunalt plan også.

Charlotte Søllner Hernø har i den grad en pointe her, når hun siger, at pilen peger i poltikernes retning, og det bliver derfor op til det kommende byråd i 2018, at få sikret at der kommer handling bag de fine ord og planer, der er lagt op til fra politikernes og kommunaldirektionens side, og som vi har hørt om på borgernøderne.

Omkring gennemsigtighed skal der først og fremmest ændres på den praksis der er, med at forskønne negative tiltag i borgerservicen, og kalde dem ting som i offentligheden har en positiv klang. Lad os kalde en skovl for en skovl, og en spade for en spade, for når man skærer i rammebudgetterne, er der ikke tale om “optimeringer” eller “forbedringer”, der er slet og ret tale om nedskæringer og besparelser, så lad os i det mindste være ærlige, og kalde tingene for det de nu engang er.

Ydermere, så er det helt centralt, at borgerne i tide inddrages og informeres om de tiltag der er på vej, og ikke i sidste øjeblik lige læser en hurtig notis på Lokalavisen eller et eller andet sted dybt begravet inde på kommunens hjemmeside. Her har jeg selv tidligere overfor borgmesteren og kommunaldirektøren stillet forslag, om en let tilgængelig og overskuelig informationsportal og/eller en form for kommunalt nyhedsbrev, man som borger kan abonnere på, hvor alle væsentlige informationer der kræver borgernes opmærksomhed og inddragelse kan findes.

Og så skal man rent faktisk tage de høringssvar man får mere alvorligt, og inddrage og bruge dem, frem for bare at holde sig til den plan man på forhånd har lagt – især når man ganske tydeligt kan se, at størstedelen af høringssvarene peger i en markant anden retning.

Det ultimative borgerdemokrati er jo muligheden for at blive hørt, og her har Øjvind Vilsholm fra Enhedslisten FuresØ tidligere været på banen, med et kommunal version af Alternativets forslag om borgerdrevne forslag i Folketinget, som man fandt flertal til at få gennemført inde på Christiansborg. Dette forslag fandt blandt andet opbakning hos Helle Katrine Møller fra Radikale Venstre Furesø og tilmed til dels også internt hos Socialdemokraterne i Furesø f.eks. hos gruppeformand Preben Sandberg Pettersson.

Men forslaget endte i sidste ende alligevel med at blive stemt ned. Måske det var en ting man kunne kigge på igen i 2018, eventuelt i en revideret version, og med et lidt mere fair krav om mængden af underskrifter bag de forslag som skulle forelægges byrådet, for 150 underskrifter er i min optik lidt lavt sat.

Alternativet i Furesø på banen med forslag til et kvalitetsmæssigt løft af daginstitutionerne

Alternativet er på banen med et konkret og detaljeret forslag til hvordan vi kan give daginstitutionerne i kommunen et tiltrængt kvalitetsmæssigt løft. Vi har især sat fokus på en øget bemanding samt bedre mulighed for vikardækning.

Klik på billedet herunder, for at se hvordan vi mener en daginstitutionspolitik kan se ud, hvis der skal være sorte tal på alle tre bundlinjer.

Alternativet besøger Værløse lørdag

Alternativet besøger Værløse lørdag , hvor vi vil fortælle om vores udspil til et kvalitetsmæssigt løft for kommunens daginstitutioner.

Sidste lørdag havde jeg sammen med Alternativets to andre byrådskanddater Hanne Juel og Katarina Ritz fornøjelsen af at tale med en masse borgere i Farum, da vi havde slået en lille bod op på Farum Bytorv. Her brugte vi eftermiddagen på at fortælle lidt om, hvordan vi mener at vi bedst kan give daginstitutionerne i kommunen et tiltrængt ressourcemæssigt løft. Vores fokus er primært på antallet af pædagoger pr. barn, samt bedre mulighed for vikardækning, i det omfang der er behov for det.

Alternativet besøger Værløse - Alternativet Furesø byrådskandidater
Alternativet Furesø byrådskandidater

Lørdag den 15. juli gentager vi seancen, når Alternativet besøger Værløse Bymidte. Du kan møde os, og få en snak om emnet fra klokken 11:00.

Vores løsning er fuldt finansieret

At tilføre så mange ressourcer som vi ønsker (faktisk en del) er naturligvis ikke gratis. Vi har derfor har vi fundet en måde at finansiere det på, som vi mener hænger rigtig godt sammen. Så hvis du er nysgerrig, så kom forbi, få en snak med os, eller få en brochure med hjem. I den kan du kan læse hvordan vi mener det kan gøres, og hvordan det kan finansieres.

Alternativet besøger Værløse - Folder - Daginstitutioner i Furesø
Folder – Daginstitutioner i Furesø

Du kan også se brochuren her:

Alternativet Furesø Daginstitutioner

Vi vil gerne høre hvad du synes er vigtigt

Vi er også meget interesserede i at høre hvor du som borger mener at den kommunale indsats halter bagefter. Så hvis du har 2 minutter, kunne vi rigtig godt tænke os, at at få dit input til dette. Du kan hjælpe os ved at udfylde et lille skema vi har lavet. I det kan du så kan krydse af, eller sætte en prioriteret rækkefølge for de emner du mener er vigtige.

Vi ser meget frem til at møde mange af jer, så lad os ses på lørdag, når Alternativet besøger Værløse.

-Allon

Hjemmeside for Allon Hein Sørensen

Så fik jeg endelig lavet en hjemmeside 🙂

Jeg har valgt WordPress som min platform, som er helt nyt for mig. Sidst jeg legede med hjemmesider, var dengang man skrev sin html kode i notepad. Derfor skal jeg skal lige bruge lidt tid på at sætte mig ind i det hele, før jeg er kørende.

I mellemtiden er du velkommen til at kigge lidt omkring, mens jeg arbejder på at få smidt noget indhold på.