Ny politisk udspil til støtte for hjemløse

Alternativet har lanceret et nyt politisk udspil, som skal styrke indsatsen for de hjemløse i Danmark.

Det er rystende, og fuldstændig uacceptabelt, at vi i 2019 stadig ser et stigende antal hjemløse i Danmark.

Alene antallet af unge der er hjemløse, er fordoblet over 8 år, og vi er nødt til at gribe drastisk ind politisk, hvis vi skal have vendt den udvikling.

Derfor smider vi fra Alternativet nu et forslag, til hvordan vi bedst imødekommer problemet.

Her er nogle af de centrale elementer i vores forlslag:

– Midlertidige boliger til hjemløse
– Safehouses for hjemløse med “farlig gæld”
– Gadepsykologer
– Fjernelse af zoneforbuddet
– 50.000 kr i startkapital til at komme ud af hjemløshed
– Fritagelse for tvang og sanktioner
– Straksdøgnbehandling til hjemløse misbrugere

Du kan læse mere om vores forslag lige her:

Ret alternativ valgplakat

Jeg har lavet en ret alternativ valgplakat, for at illustrere, at jeg støtter op om legalisering af cannabis.

Skulle folk gå på rov, må jeg skuffe med at det desværre kun er en ren tobaks-joint jeg har brugt 😉

Cannabis vs alkohol

Lørdag den 4. maj holdt jeg på vegne af Alternativet tale for adskillige tusinde danskere ved den årlige cannabismarch i København. I den forbindelse fik jeg en joint udleveret af nogen som gik rundt og delte dem ud, og det satte lidt tanker i gang hos mig.

I hånden har jeg to forskellige nydelsesmidler.

Det ene af dem er ulovligt i Danmark, og salget af det på det sorte marked, der i øvrigt er fuldstændig ureguleret, uden aldersgrænse og uden nogen form for kvalitetskontrol, bidrager blandt andet til af finansiere organiseret kriminalitet i Danmark – mens staten går glip af MOMS og afgifter på salget, og mulighed for at skabe lovlige arbejdspladser og vækst, med alle de fordele det medfører.

Det andet er lovligt, men har følgende statistik på samvittigheden:

Ca. 860.000 danskere er storforbrugere og drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler (højrisikogrænsen)

Ca. 640.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, som skader deres helbred

Ca. 147.000 danskere er afhængige af alkohol og kan ikke stoppe deres forbrug uden behandling

5,6% af alle dødsfald i Danmark skyldes alkoholmisbrug. Det svarer til over 2900 dødsfald om året

Blandt 45-54-årige mænd skyldes 30 procent af alle dødsfald alkohol

212.000 ekstra besøg til almen praktiserende læger

Hvert år sker 29.000 hospitalsindlæggelser og 9.300 indlæggelser på psykiatriske afdelinger

35.000 ekstra ambulante hospitalsbesøg på somatiske afdelinger hvert år

53.000 ambulante hospitalsbesøg på psykiatriske afdelinger hvert år

Et stort forbrug af alkohol øger risikoen for blandt andet kræftsygdomme, mave-tarm sygdomme, lungesygdomme og leverlidelser

Der er årligt over 400.000 ekstra sygedage blandt de, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Levealderen nedsættes i gennemsnit med 4-5 år for personer, som drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler

Personer med alkoholmisbrug har 8 gange større risiko for at begå selvmord end andre

Man vurderer, at overforbrug af alkohol koster samfundet 13 mia. kr. om året

3,5 mia. kr. er kommunernes samlede årlige omkostninger pga. borgernes overforbrug af alkohol. Derudover kommer omkostninger til eksempelvis hjemmesygepleje, kommunal genoptræning, omkostninger til plejebolig mv

En kommune med 50.000 indbyggere betaler årligt 31 mio. kr. til overførselsindkomster, sundhedsydelser og anbringelser af og hjælp til børn og unge på grund af alkoholproblemer i familien

En person i alkoholbehandling koster årligt en kommune 70.728 kr. mere end en borger, der ikke drikker for meget

Et barn i en familie med alkoholproblemer koster kommunen 30-50.000 kr. mere om året end et velfungerende barn

Børn i familier med et overforbrug af alkohol bliver 5 gange hyppigere fjernet fra forældrene end andre børn

Borgere med alkoholforbrug modtager 2-3 gange hyppigere overførselsindkomst sammenlignet med borgere, der ikke drikker for meget

Spørgsmålet er så: Er cannabis virkelig så meget farligere end alkohol, at man kan retfærdiggøre, at det fortsat skal være ulovligt?

Personligt mener jeg bestemt heller ikke, at alkohol skal gøres ulovligt – og erfaringsmæssigt ved vi da også, at der blot skabes et sort marked for dette, hvis man forbyder alkohol, præcis som det skete under forbudstiden i USA, hvor det var den direkte årsag til at mafiaen og hele den kriminelle underverden pludselig fik serveret en enormt indtægtsgrundlag på et sølvfad af staten.

På samme måde har staten herhjemme og andre steder i verden hvor cannabis fortsat er ulovligt, serveret et indtægtsgrundlag for de kriminelle, og taget borgerne som gidsler, i en krig der aldrig kan vindes, men desværre allerede har kostet adskillige menneskeliv.

Den eneste logiske løsning er en legalisering. Hvis du er enig, så sæt krydset hos et af de 5 partier, der støtter op om at legalisere cannabis til det kommende folketingsvalg:

✔️ Alternativet 
✔️ Enhedslisten 
✔️ Socialistisk Folkeparti 
✔️ Radikale Venstre 
✔️ Liberal Alliance

Læserbrev i Information

Jeg har i dag et læserbrev i information om politiets indsats på Christiania.

Klik på billedet herunder, for at læse det på Informations hjemmeside.

Er politiets indsats og opførsel på Christiania gået for vidt?

Er politiets indsats og opførsel på Christiania gået for vidt?

Politiets indsats på Christiania har over de sidste år fået en del kritik. Vi har på de sociale medier set optagelser af og læst beretninger om særdeles hårdhændet behandling af borgere. For mig er det væsentlige ikke at hænge politiet ud som bad guys, for uden ordensmagten ville vi have et wild west samfund uden lov og orden. Jeg tror også, at langt de fleste politifolk er gode og reelle mennesker, som blot ønsker at gøre en positiv forskel. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at politiet til tider skal lægge ryg til meget bøvl og brok fra utilfredse borgere, der føler sig hetzet og chikaneret, fordi de bruger cannabis, enten rekreativt som andre nyder alkohol eller medicinsk men stadig ulovligt. Det er trods alt nu engang politiets opgave at håndhæve loven, og derfor må vi give dem det fornødne rum til at gøre deres arbejde.

Der er dog nogle ting, som udgør et problem:

Dels virker Christiania som en zone, hvor de gængse regler for, hvordan ordensmagten opfører sig, er sat ud af drift. Man vælger rutinemæssigt at se stort på borgernes rettigheder her, og politiet bruger i høj udstrækning Christiania som et øvelsesterræn, og således er det desværre jævnligt uerfarne betjente, der er med til aktionerne på fristaden. Disse går lettere i panik, når de møder modstand og uvilje fra borgerne, og de reagerer derfor uhensigtsmæssigt og har en tendens til at bruge langt mere magt end godt er. Denne opførsel og tilsidesættelse af borgernes rettigheder har vi desværre set alt for mange eksempler på.

Ydermere hersker der en meget uheldig nulfejlskultur hos politiet. Man indrømmer ikke altid, hvis man går over stregen, og man dækker i nogle tilfælde over de fejl, man laver, frem for at rydde ud i de brodne kar og ændre kulturen. Dette er et stort problem, da det generelt svækker tilliden til politiet, og skaber en hadstemning, som intet godt fører med sig.

Justitsministeren har det overordnede ansvar for at have givet ordre til mere aktivitet på Christiania, men en del af ansvaret ligger også hos politiet selv, især i forhold til, hvordan man udfører denne indsats, og ikke mindst om man overholder de spilleregler der er for politiets arbejde. I bund og grund skader hele denne indsats mod salg af cannabis på Christiania samfundet langt mere end den gavner. Ikke mindst fordi den spreder salget ud i resten af landet med konflikter mellem rivaliserende organiserede kriminelle, skudepisoder, drab og kvæstelser af både kriminelle og civile som konsekvens, samt en enorm utryghed der skabes hos borgerne, når de er vidne til hændelser som disse lige udenfor deres gadedør.

Det jeg håber på, er en mere løsningsorienteret vinkel, at både politiet og folk på Christiania udviser mere respekt for hinanden, drosler ned for den konfliktsøgende adfærd og volden og overgrebene, og at man fra politiets side i højere grad overholder spillereglerne, hvilket burde være en selvfølge i en retsstat.

I bund og grund ligger løsningen ligefor: Legaliser cannabis. Dermed kan vi kan med et fingerknips slippe for alle disse problemer, konflikter og hadstemningen mod ordensmagten, som i stedet kan bruge ressourcerne på kriminalitet, der ikke er offerløs og samtidig spare samfundet for en masse udgifter, både her, i retssystemet og fængslerne, der årligt koster skatteyderne milliarder af kroner. Vi kan tilmed skabe yderligere indtægt til staten i form af moms og afgifter, og øremærke en del af denne indtægt til misbrugsforbyggelse og behandling. Vi kan desuden få en helt ny industri op at stå, som vil skabe et ikke-ubetydeligt antal nye arbejdspladser. Der vil endda blive mulighed for eksport til andre lande, hvis vi kan være blandt Europas first movers. Legaliseringen vil komme på et tidspunkt, det er uundgåeligt, for opbakningen hertil er i voldsom stigning, ikke blot i Danmark, men også globalt. De fleste partier vil nemlig heller ikke på den lange bane kunne acceptere det stemmetab, der vil følge med fortsat at gå imod folkestemningen på dette område. Spørgsmålet er bare, vil vi være med på vognen som tolerante og visionære, både menneskeligt og erhvervsmæssigt, eller vil vi tøffe i mål som en trist nummer sjok, når toget allerede er kørt?

Empatikrisen og fjendebilledet i dansk politik

Folk spørger mig jævnligt hvilke ting jeg vil arbejde for politisk, hvis jeg får chancen. Hvis vi et øjeblik vælger at se bort fra den grønne dagsorden, som på mange måder vel kan betragtes som kernen i Alternativets politiske DNA, og som mange andre engagerede alternativister har super skarpt fokus på, er det ting som den sociale og økonomiske ulighed, en racisme der er gået fra spirende til fuldt flor, og generel attitude blandt danskerne om at det er okay at gøre sig til smagsdommer over hvordan andre bør leve deres liv, uagtet at deres valg af livsstil reelt ikke hverken vedkommer eller påvirker os på nogen måde.

I bund og grund mener jeg, at mange af disse ting har sin rod et fælles sted, og de bunder i en empatikrise af en størrelse vi ikke har været vidne til, siden det sidst var fancy at gå med armbind og åbent hylde en trist ideologi vi historisk husker med både væmmelse og sorg.

Vi er blevet enormt dårlige til at acceptere, at folk kan være anderledes end os selv, også selvom deres “anderledeshed” reelt ikke rigtig griber ind i vores hverdag på nogen måde. Alligevel er det blevet legitimt at dæmonisere folk der tillader sig at træde udenfor de grå og leverpostejsfarvede danske normer for hvordan man bør leve sit liv, og det er i min optik ikke blot et problem her og nu for de danskere der rammes af problemet, men i lige så høj grad for vores udvikling som nation fremadrettet, og har på mange måde sat en nation i stå der historisk har været kendt for stor åbenhed og tolerance – og som first movers på mange områder.

Rigtig mange mener, at de har en ret til at diktere hvilke religioner der er gode eller dårlige, ofte uden det store reelle kendskab til dem, typisk på basis af nogle overskrifter om nogle få fanatiske tosser på den anden side af kloden, og hvor dobbeltmoralen ofte er til at få øje på, når vi ser på hvordan vores egen statssponserede religion kristendommen historisk har været en af de mest destruktive og undertrykkende af slagsen. Islam er af mange blevet synonymt med ekstrem islamisme, terror, og mange andre negative ting, men sandheden er jo, at langt de fleste muslimer i Danmark er nogenlunde lige så fanatiske omkring deres religion, som vi danskere er omkring kristendommen, og at bruge religionen som kulturelt og familiært samlingspunkt i virkeligheden er det der fylder mest hos folk, nøjagtig som kristendommen gør for os danskere, når vi fejrer jul eller andre højtider der har sit udspring i det religiøse.

Mange mener også, at de har retten til at gøre sig til herre over hvilke rusmidler andre må bruge, typisk uden selv at have den store viden på området, men med en holdning om at “drugs are bad” fordi vi kulturelt har fået indpisket netop denne holdning fra alle vinkler – fra myndighedernes knastørre løftede pegefinger, til underholdningsindustriens mere dramatiske vinkel med skruppelløse narkobaroner og morderiske gadepushere. Vi ignorerer desværre ofte det faktum, at størstedelen af de negative ting der følger med er en direkte konsekvens af forbuddet, og at staten de facto ved ikke at påtage sig det fornødne ansvar, har placeret det lukrative illegale marked for stoffer direkte i hænderne på de kriminelle, med alle de negative konsekvenser der følger med. Og så ignorerer vi i øvrigt at både alkohol og tobak hvert år dræber tusindvis af danskere, mens cannabis endnu har til gode at have sit første liv på samvittigheden, hvorimod forbuddet jævnligt koster folk liv og lemmer, når de kriminelle slås mod hinanden med krudt og kugler, i en kamp for det illegale marked.

Det er også blevet legitimt at sparke nedad, og møde folk med en benhård mistænkeliggørelse, hvor vi udråber fattige, hjemløse, arbejdsløse og folk med andre sociale og psykiske udfordringer som nogle dovne hunde, hvor pisken frem for guleroden er et helt acceptabelt værktøj, selvom det ofte er enormt dyrt, både på den økonomiske og den sociale bundlinje, og i virkeligheden ofte blot fastholder folk i deres uheldige situation eller stresser dem yderligere, indtil de går fuldstændig ned med flaget. Ja, der findes dovne mennesker, og folk der vil forsøge at hustle systemet, men vi skal ikke lovgive på basis af et fåtal som disse, og smide tilliden til vores medmennesker på porten med tiltag som de uheldige social- og beskæftigelsesreformer vi har set indført under denne og de sidste andre regeringer vi har haft.

Den danske presse og mange danske politiske partier har i den grad været medskyldige til at piske denne stemning op, enten for at få kliks og sælge aviser, eller for nogle få procent i meningsmålingerne. Især de politiske partier der har været med til at udskamme mange danskere, bør i den grad se sig selv i øjnene, og komme til den erkendelse at de har været medvirkende hvis ikke den direkte årsag til polariseringen af f.eks. udlændingedebatten, og dermed direkte givet legitimitet til en nationalkonservativ og racistisk dagsorden, som man måske kunne have haft held med at bekæmpe i fællesskab, men hvor man i stedet valgte den triste løsning, at puste til ilden og varme sig på den for egen vindings skyld, frem for at finde skumslukkeren frem.

Der hersker der også en holdning om at “de onde kapitalister” har skylden for alt skidt der sker i samfundet. Jeg ser industrien og erhvervslivet som en slags neutral levende organisme, som agerer præcist indenfor de rammer de har mulighed for, for at profitmaksimere i et konkurrencepræget samfund. Men det der sætter rammerne for hvordan man som erhvervsdrivende agerer for at skabe profit, er den lovgivning der er gældende; og lovgivningen er noget vi i høj grad selv har indflydelse på, via de politikere vi vælger, både i Danmark og i EU. Og ja, heldigvis ser vi også flere og flere virksomheder der tager ansvar socialt og miljømæssigt, så lad os lade være med at udskamme erhvervslivet som en ond homogen masse, men i stedet række hånden ud, og vise dem vejen ved at pege på andre der går forrest med det gode eksempel, og håbe at de kan lade sig inspirere heraf.

Vi er simpelthen nødt til at gøre op med denne tankegang om at fjendebilledet er en nødvendig kontrast for at formidle vores egen politik. Vi har brug for et opgør med den gamle politiske kultur, som faktisk ikke er så gammel endda, inden den bider sig alt for godt fast, for der er stadig håb. Derfor foreslår jeg at vi skal være modige, turde ryste posen gevaldigt, og finde tilbage til nogle af de værdier jeg ser som ærkedanske; nemlig empatien og forståelsen overfor folk som måske er en smule anderledes end os selv, og ikke mindst generøsiteten overfor dem som virkelig har det hårdt, i en tid hvor fattigdommen i Danmark paradoksalt nok er stigende, hvor vi ser flere og flere unge hjemløse, hvor stress er blevet en folkesygdom, og hvor vi desværre er blevet lidt for hurtige på aftrækkeren, når det handler om at stemple og stigmatisere folk der ikke har samme grad af overskud som os selv.