Stop flugten fra folkeskolen

Flugten fra folkeskolen er en realitet. Det kan vi se med tal fra den virkelige verden – blandt andet i en undersøgelse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for nylig.

Lad mig gøre det klart, at jeg absolut ikke ser noget i vejen med at tilvælge fri- eller privatskoler. Det kan der såmænd være mange gode årsager til man gør. Folkeskolen bør dog som udgangspunkt fungere fint for de fleste elever, men naturligvis er der børn, der måske ikke passer perfekt ind i den til tider firkantede model, som folkeskolen kan repræsentere.

Børn er forskellige, og nogle kan drage fordel af at blive udfordret på en anden måde, eller have særlige behov eller styrker, der gør, at man prioriterer alternativer til folkeskolen. Måske ønsker man at hæve det faglige niveau, eller sikre at der bliver inddraget elementer af anden karakter end blot det faglige i undervisningen, end der er tradition for eller overskud til i folkeskolen. Eller måske er det andre og helt anderledes faktorer, der spiller ind.

Denne frihed er enormt vigtig, og vi må aldrig gå på kompromis med borgernes mulighed for at vælge de løsninger, de selv foretrækker. Dette er i øvrigt en filosofi og en frihed, jeg mener bør gælde alle steder i vores samfund, og ikke blot hvad skolegang angår.

Men hvis årsagen til flugten er, at man simpelthen er for utilfreds med den generelle kvalitet af folkeskolen, herunder at lærerne har for lidt tid til den enkelte elev, har vi et kæmpe problem.

Hvis vi skal undgå at ende med et A- og B-hold af elever, fra henholdsvis privat- og friskoler kontra folkeskolerne, er vi nødt til at kigge på, om folkeskolerne ude i kommunerne har tilstrækkeligt med ressourcer; ikke mindst til at løfte de elever som har særlige behov, f.eks. sproglige eller sociale udfordringer, diagnoser og lignende.

Gør vi ikke det, går det både ud over disse elever såvel som mange af de andre – særligt hvis årsagen er, at tiden for lærerne ikke slår til. Og lærerne selv bliver dermed forståeligt nok også frustrerede, hvis de ikke har mulighed for at få alle elever med.

Her har især inklusionsindsatsen reelt været en spareøvelse i forklædning. Man har forsøgt sig med at placere elever med endda meget stort behov for ekstra indsats i klasserne. Selvom ideen er både sympatisk og et godt teoretisk bud på fornuftige økonomiske besparelser såvel som en normalisering af hverdagen for børn, som måske kan føle sig udenfor det normale fællesskab, må vi se i øjnene, at der erfaringsmæssigt overordnet har vist sig at være langt flere ulemper end fordele ved dette forfejlede eksperiment.

De økonomiske besparelser her og nu har selvfølgelig været et synligt resultat, som vi kan tage og føle på, og som umiddelbart ser ud til at have gavnet den økonomiske bundlinje i kommunerne. Men på den sociale bundlinje har prisen for eleverne desværre været alt for høj. Paradoksalt nok virker besparelserne også kun på den korte bane, hvis de i sidste ende er årsag til nedgang i trivsel og dårligere uddannede elever grundet utilstrækkelige ressourcer og en-til-en tid med lærerne. Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem trivsel og uddannelsesmæssigt niveau hos skoleeleverne, og deres muligheder for succes senere i livet. Herunder også muligheden for at få sig en uddannelse og et godt job, eller omvendt risikoen for at havne i et liv med sociale problemer, hvor også chancen for at ende på overførselsindkomst hermed stiger markant. Sidstnævnte ting er potentielt en kæmpe økonomisk udgift for det offentlige, hvorfor det naturligvis er noget, vi skal gøre alt for at forhindre – både af økonomiske såvel som menneskelige årsager.

Så vi er nødt til at tænke mere langsigtet, og ikke se allokeringen af flere ressourcer til folkeskolerne som en trist ekstra i kommunernes budgetter, men derimod på den lange bane indse, at det er en af de bedste investeringer vi overhovedet kan gøre, både hvad angår den økonomiske og især den sociale bundlinje.

Nej tak til salg af almennyttige boliger i Farum Midtpunkt

Vi nærmer os hastigt kommunalvalget i 2021, og selv de ellers sparsommelige borgerlige partier, kender effekten af at smide nogle velfærds-lunser, når de lugter mulighed for at markere sig positivt før valget.

Senest har Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti (dog uden Konservative) i fællesskab bekendtgjort, at de ønsker at støtte op om flere ressourcer til blandt andet ældrepleje, daginstitutioner og kultur – hvilket i sig selv er ganske sympatisk – også selvom der blot hermed delvist rettes op på besparelser, som disse partier selv i sin tid har været med til at gennemføre.

Men der hvor filmen for mig knækker, er når man foreslår at sælge nogle af lejlighederne i Farum Midtpunkt fra som andels- og ejerboliger. Jeg har selv boet i Farum Midtpunkt i over 20 år, og de almennyttige boliger som her huser i omegnen af 10% af alle Furesøs borgere, er en kæmpe styrke for kommunen.

Kommunen har anvisningsret til nogle af boligerne i Midtpunktet, og de positive muligheder det giver, er i øvrigt også guld værd i forhold til den sociale indsats i Furesø.

Man risikerer også, at det rent administrativt bliver noget bøvl, når private og almennyttige boliger blandes på den måde, og man måske render ind i uoverensstemmelser mellem lejere og ejere, omkring drift, økonomi mm. Men nu har jeg selvfølgelig ikke set forslaget til den endelige model endnu.

Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket over at Venstre og Liberal Alliance er for dette, da privatisering og frasalg af vores fællesskab er en del af den liberalistiske dagsorden, men det kommer bag på mig, at Dansk Folkeparti kan støtte op om sådan et projekt, som reducerer mulighederne for at helt almindelige mennesker der ikke har råd til at eje en bolig, kan slå sig ned i Farum Midtpunkt.

I øvrigt mener jeg ligesom som mange af de Furesøborgere jeg har talt med gennem årene, selv mange borgerlige af slagsen, at såfremt vi ikke kan opretholde et rimeligt serviceniveau med det nuværende budget, kunne vi overveje at kigge på at øge vores indtægter, f.eks. ved at hæve skatten en smule.

Udvid antallet af pladser i byrådet

Det giver god mening at udvide antallet af pladser i byrådet, som lovmæssigt skal være mellem 19 og 31, men kun ligger på 21 lige nu.

Jeg har også fået bragt dette skriv i Frederiksborg Amts Avis i dag lige her.

Styrelsesloven angiver, at antallet af pladser i byrådet for kommuner med 20.000 indbyggere eller flere, skal ligge mellem 19 og 31. Det konkrete antal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt, og er i praksis dikteret af borgmesteren med opbakning fra hans socialdemokratiske gruppe.

Set i lyset af at her i Furesø har den nuværende byrådsperiode også har budt på et markant højere antal fagudvalg, er det svært at komme udenom, at mulighederne for både små såvel som mellemstore partier at være til stede i og deltage i det politiske arbejde i udvalgene, i dag er langt mere begrænset.

Pt. er fire ud af de syv partier i byrådet blot repræsenteret med et enkelt mandat, hvilket lægger et enormt arbejdsmæssigt pres på disse partiers politikere, og gør det som tidligere nævnt enormt svært for disse partier at favne bredt i det politiske arbejde.

Ydermere er tre folketingspartier slet ikke repræsenteret politisk i Furesø, hvilket selvfølgelig er rimeligt nok, idet de ikke har opnået tilstrækkelig vælgermæssig opbakning. Hvor mange stemmer et mandat “koster”, er imidlertid afhængigt af antallet af pladser i byrådet; jo færre pladser, jo flere stemmer skal der til et mandat, og jo mere vil magten centraliseres hos de helt store partier.

Med den nye udvalgsstruktur, hvor man har udvidet til hele 9 politiske udvalg, hvoraf mange er så små som kun 5 medlemmer, kan man diskutere rimeligheden af, at man fortsat fastholder kun at have 21 folkevalgte lokalpolitikere. Især set i lyset af, at disse politikere kun varetager dette arbejde i deres fritid, og derfor i højere grad er afhængige af at læne sig op ad forvaltningens anbefalinger, frem for personlig tilbundsgående arbejde.

Som en anden lidt trist krølle på halen, er desværre kun en tredjedel af byrådsmedlemmerne kvinder, hvilket i sig selv er skævt. Men i fire af udvalgene, altså næsten halvdelen af dem, er der endda kun en eller slet ingen kvinder repræsenteret, hvilket gør den allerede kønsmæssigt skæve fordeling endnu skævere. Dette er en direkte konsekvens af det relativt lave antal byrådsmedlemmer og nogle af udvalgenes meget begrænsede størrelse.

Man kan derfor håbe, at man med en udvidelse af antallet af medlemmer i byrådet, såvel som via et kig på strukturen og fordelingen af medlemmer i udvalgene, kan slå adskillige fluer med et smæk, og slå et slag for både at repræsentere de mange brede politiske holdninger blandt kommunens borgere, men også for en bedre kønsmæssig repræsentation inden for de forskellige faglige områder.

Samtidig styrker det mulighederne for at mindre og parti-uafhængige lokallister kan spire, gro og få politisk indflydelse, noget jeg personligt er kæmpe tilhænger af, og ser som en enorm styrkelse af nærdemokratiet.

Grønt udvalg uden reel indflydelse i Furesø Byråd

Jeg er ret skuffet over, at det nye udvalg for natur, miljø og grøn omstilling ikke har leveret varen i denne byrådsperiode. Det har jeg skrevet lidt om i Furesø Avis. Du kan læse hvad jeg har skrevet enten her, eller hos Furesø Avis her.

Begejstringen hos mig var stor, da det i sin tid blev bekendtgjort, at den nye udvalgsstruktur i byrådet omfattede et fagudvalg dedikeret til natur, miljø og grøn omstilling. Jeg tænkte, at det nok var ensbetydende med, at der nu kom nye og grønnere boller på suppen.

Desværre må jeg sige, at det ser ud til, at udvalget står som pyntefigur uden det store aftryk på den førte politik. For desværre ser man, at der tages rigtig mange beslutninger omhandlende natur og miljø hen over hovedet på udvalget for natur, miljø og grøn omstilling af de andre fagudvalg.

Både i udvalget for byudvikling og bolig, såvel som i udvalget for kultur, fritid og idræt, er der f.eks. tidligere nikket til etablering og renovering af kunstgræsbaner med miljø- og sundhedsskadeligt infill lavet af giftigt gummigranulat, hvilket i sig selv er ekstremt bekymrende. Nu er det så inddragelse af fredede grønne områder til etablering af parkeringspladser omkring stadion, stik imod den oprindelige lokalplan, der står som næste punkt på listen.

FC Nordsjælland har tidligere truet med at forlade kommunen og i stedet flytte til Hillerød. Man kan i den forbindelse spørge sig selv, om det giver mening at gå i gang med dette projekt til fordel for en fodboldklub, der overvejer at flytte fra Furesø. Det er svært ikke at tænke, at byrådet forsøger at forsøde samarbejdet med klubben, ved at ofre et fredet område, som har stor betydning for rigtig mange af Furesøs borgere.

Heldigvis er Dansk Naturfredningsforening gået ind i sagen, og forsøger med næb og kløer at forhindre inddragelsen og brugen af området – så kæmpe tak til dem for det arbejde.

Lokalplaner bør som udgangspunkt altid respekteres, og dispensationerne, der naturligvis bør minimeres, bør som minimum følge bestemmelserne herfor. Det gør de ikke, hvis man anlægger parkeringspladser til ikke-offentlige formål midt i et fredet område, som f.eks. for at servicere et fodboldstadion.

Der er ikke grænser for, hvor grønne politikerne er, når det er valgår – eller når der skal skrives om eller holdes taler om Furesøs grønne profil. Men når det pengestærke og indflydelsesrige erhvervsliv rasler med sablen, giver politikerne desværre alt for let efter – og naturen, miljøet og klimaet bliver ofte de store tabere.

Pt. ser det desværre ud til, at Enhedslistens Øjvind Vilsholm er den eneste, der tager den grønne dagsorden tilstrækkeligt seriøst blandt de repræsenterede partier i byrådet. Men 1 grøn ud af i alt 21 stemmer rækker desværre ikke særlig langt.

Ikke overraskende er Alternativet i Furesø modstandere af at inddrage og smadre kommunens grønne områder, især når der er tale om fredede arealer.

Jeg vil kraftigt opfordre både fagudvalget såvel som resten af byrådet til at tænke denne beslutning kraftigt igennem endnu en gang.

Streaming af byrådsmøder i Furesø

I mange kommuner videostreamer man altid byrådsmøderne. Grundet coronasituationen, har man valgt også at gøre det her i Furesø. Det er en rigtig god ide, og jeg synes man skal gøre det til en permanent ordning.

Det har jeg skrevet lidt om i Frederiksborg Amts Avis.

Klik på billedet herunder, for at læse indlægget.

Ny politisk udspil til støtte for hjemløse

Alternativet har lanceret et nyt politisk udspil, som skal styrke indsatsen for de hjemløse i Danmark.

Det er rystende, og fuldstændig uacceptabelt, at vi i 2019 stadig ser et stigende antal hjemløse i Danmark.

Alene antallet af unge der er hjemløse, er fordoblet over 8 år, og vi er nødt til at gribe drastisk ind politisk, hvis vi skal have vendt den udvikling.

Derfor smider vi fra Alternativet nu et forslag, til hvordan vi bedst imødekommer problemet.

Her er nogle af de centrale elementer i vores forlslag:

– Midlertidige boliger til hjemløse
– Safehouses for hjemløse med “farlig gæld”
– Gadepsykologer
– Fjernelse af zoneforbuddet
– 50.000 kr i startkapital til at komme ud af hjemløshed
– Fritagelse for tvang og sanktioner
– Straksdøgnbehandling til hjemløse misbrugere

Du kan læse mere om vores forslag lige her:

Ret alternativ valgplakat

Jeg har lavet en ret alternativ valgplakat, for at illustrere, at jeg støtter op om legalisering af cannabis.

Skulle folk gå på rov, må jeg skuffe med at det desværre kun er en ren tobaks-joint jeg har brugt 😉